14. august 2026
Defeuth Open 2026
Two-man best ball
Defeuth Open vender i 2026 tilbage – denne gang til de smukke omgivelser ved Søhøjlandet Golf, hvor naturens ro møder sportens elegance. Med et skarpt fokus på kvalitet, fællesskab og konkurrence, er Defeuth Open 2026 designet til at levere en oplevelse i absolut særklasse.
Turneringen starter om:
- 00Dage
- 00Timer
- 00Min.
Turneringsintroduktion
Turneringsdato: 14. August
Velkommen til Defeuth Open 2026 – Two-man Best Ball, hvor god stemning møder dansk golfnatur på smukke Søhøjlandet Golf. Turneringen spilles som 2-mands hold, hvor samarbejde, strategi og præcision bliver afgørende for at sikre sit holds ære på leaderboardet.
Når sidste putt er sat, fortsætter oplevelsen uden for fairway, når deltagerne inviteres til en stemningsfuld vinsmagning og middag med nøje udvalgte vine – en perfekt afslutning på en dag med konkurrence, fællesskab og god golf.
Følg dette link for turneringssiden på GolfBox.
DKK 3.800,- per hold
Inkluderet i prisen per hold får du:
- Turneringsdeltagelse og greenfee for 2x spillere for samme hold.
- Baneforplejning bestående af vådt og tørt til medbringelse på banen.
- Præmier.
- 3-retters middag.
- Vinsmagning.
Program for dagen
- Kl. 12:00: Indskrivning.
- Kl. 13:00: Turneringsstart ved gunstart.
- Tidspunkt kommer: Præmie overraskelse.
- Tidspunkt kommer: 3-retters middag.
- Tidspunkt kommer: Vinsmagning.
Format og regler
-
- 1. Påkrævet handicap og øvrige tilmeldingskrav
- 1.1 Generelle betingelser
- 1.1.1 Alderskrav
Defeuth Open Singleturneringen er åben for spillere, der er minimum 18 år på tidspunktet for turneringens afholdelse. - 1.1.2 Dispensation
I særlige tilfælde kan turneringskomitéen efter individuel vurdering give dispensation til spillere under 16 år. Hvert tilfælde vurderes individuelt. - 1.1.3 Gyldigt DGU-kort
Spilleren skal være i besiddelse af et gyldigt DGU-kort for at kunne deltage. - 1.1.4 Maksimalt handicap
Turneringen er åben for spillere med handicap op til HCP 40,0. Maksimalt handicap ved tilmelding er således 40,0.
- 1.1.1 Alderskrav
- 1.1 Generelle betingelser
- 1. Påkrævet handicap og øvrige tilmeldingskrav
-
- 2. Spilleformat
- 2.1 Two Man Best Ball – regler og struktur
- 2.1.1 Holdstruktur
Turneringen spilles i formatet Two Man Best Ball. Hvert hold består af to spillere, som begge spiller deres egen bold på hvert hul. - 2.1.2 Scoring
På hvert hul noteres den bedste score af de to spilleres individuelle scores (best ball). Holdets officielle score på hullet er den laveste netto- eller bruttoscore, afhængigt af turneringens scoringsprincip.
- 2.1.1 Holdstruktur
- 2.2 Boldstørrelse og startmetode
- 2.2.1 Antal spillere per bold
Der går to hold per bold, hvilket betyder, at fire spillere går sammen i én bold. Dette understøtter både flow på banen og turneringens sociale element. - 2.2.2 Gunstart
Turneringen igangsættes ved gunstart, hvor alle bolde sendes ud samtidigt fra forskellige huller. Dette sikrer et ensartet tempo og en samlet turneringsafvikling for alle deltagere.
- 2.2.1 Antal spillere per bold
- 2.1 Two Man Best Ball – regler og struktur
- 2. Spilleformat
-
- 3. Scorekort, aflevering og resultatopgørelse
- 3.1 Scorekort og ansvar
- 3.1.1 Spillerens ansvar
Hver spiller er ansvarlig for, at eget scorekort er korrekt ført, inklusive korrekt registrering af scores for alle huller. - 3.1.2 Markørens attestering
Scorekortet skal attesteres af en markør efter endt runde, før det afleveres. - 3.1.3 Aflevering af scorekort
Scorekort skal afleveres umiddelbart efter runden ved turneringskontoret eller det af turneringsledelsen angivne sted. - 3.1.4 Konsekvenser ved fejl eller forsinkelse
For sent afleverede scorekort eller væsentlige fejl, der ikke er rettet inden aflevering, kan medføre diskvalifikation efter turneringsledelsens vurdering.
- 3.1.1 Spillerens ansvar
- 3.2 Afgørelse ved lige resultat (Tie-break)
- 3.2.1 Countback-metode
Hvis to eller flere hold slutter med samme samlede score, anvendes countback efter gængs DGU-praksis:
– Først bedste score på de sidste 9 huller
– Derefter bedste score på de sidste 6 huller
– Derefter bedste score på de sidste 3 huller
– Derefter laveste handicap. - 3.2.2 Endelig afgørelse ved fortsat lighed
Hvis der fortsat er lighed efter countback, træffer turneringsledelsen den endelige afgørelse.
- 3.2.1 Countback-metode
- 3.1 Scorekort og ansvar
- 3. Scorekort, aflevering og resultatopgørelse
-
- 4. Dommerens afgørelse
- 4.1 Tvivlssituationer og uenighed
- 4.1.1 Kontakt til turneringsledelsen
Ved enhver tvivlssituation, regeluklarhed eller uenighed på banen skal turneringsledelsen kontaktes hurtigst muligt. - 4.1.2 Endelighed
Turneringsledelsens afgørelse er endelig og kan ikke appelleres.
- 4.1.1 Kontakt til turneringsledelsen
- 4.1 Tvivlssituationer og uenighed
- 4. Dommerens afgørelse
-
- 5. Lokale regler, etikette og spiltempo
- 5.1 Regelsæt og anvendelse
- 5.1.1 Officielle golfregler
Turneringen spilles efter The R&A and USGA Rules of Golf (seneste udgave). - 5.1.2 Lokale regler
Søhøjlandet Golfs gældende lokale regler er til enhver tid gældende og skal følges af alle spillere. - 5.1.3 Anvendelse ved specifikke situationer
Dette regelsæt gælder fuldt ud i situationer som out of bounds, drop, strafområder, unplayable lie m.v. - 5.1.4 Spil med to bolde ved tvivl
Ved tvivl om korrekt regelanvendelse skal spilleren fortsætte med to bolde i henhold til Regel 20.1c(3) og efter runden forelægge situationen for turneringsledelsen.
- 5.1.1 Officielle golfregler
- 5.2 Etikette og spiltempo
- 5.2.1 Etikette
Spillerne forventes at følge god golfetikette, vise hensyn til medspillere, bane og arrangør samt opretholde et sobert sprog og adfærd. - 5.2.2 Spiltempo og Ready Golf
Spillerne skal opretholde et acceptabelt spiltempo. Ready Golf anbefales, hvor det er muligt og forsvarligt, for at sikre en smidig afvikling. - 5.2.3 Sanktioner
Gentagne brud på etikette, manglende hensyntagen til medspillere eller markant langsomt spil kan føre til advarsel eller diskvalifikation efter turneringsledelsens vurdering.
- 5.2.1 Etikette
- 5.1 Regelsæt og anvendelse
- 5. Lokale regler, etikette og spiltempo
- 6. Dresscode
- 6.1 Generelle krav til beklædning
- 6.1.1 Polo
Der skal spilles i polo. T-shirts uden krave opfylder ikke turneringens dresscode. - 6.1.2 Shorts for herrer
Det er ikke tilladt for herrer at spille i korte shorts. Shorts skal som minimum gå til midt på låret eller lige over knæet, og de skal være tailored. Badeshorts, surfer-shorts og lignende accepteres ikke. - 6.1.3 Shorts og beklædning for damer
Damer er undtaget fra længdekravet, men shorts skal fortsat være af tailored type. Det er tilladt for damer at spille i ærmeløs polo, så længe der er krave på poloen. - 6.1.4 Sko og generel fremtoning
Spillerne skal møde rettidigt på 1. tee med nypudsede sko. Den generelle fremtoning skal udstråle professionalisme og respekt for turneringen. - 6.1.5 Tvivlstilfælde
I tvivlstilfælde vedrørende dresscode anbefales det at konsultere Turneringsdirektøren (TD) for afgørelse.
- 6.1.1 Polo
- 6.1 Generelle krav til beklædning
Banebeskrivelse – Søhøjlandet Golf
Søhøjlandet Golf er en naturskøn og udfordrende 18-hullers bane beliggende midt i Danmarks mest varierede terræn. Her får spillerne en unik kombination af åbne fairways, kuperet landskab og teknisk krævende huller, der belønner både præcision og strategisk tænkning.
Banen slynger sig gennem skovområder, bakker og åbne stræk, hvilket skaber konstant variation og kræver fleksibilitet i spillet. De naturlige højdeforskelle giver spektakulære udsigter og gør hvert slag til en taktisk overvejelse – især på de signaturhuller, hvor greenen ligger smukt indrammet af søer eller skovbryn.
Greens er kendt for at være velholdte og hurtige, mens bunkere og vandhazarder er placeret med omtanke, så både erfarne spillere og ambitiøse amatører får en fair, men udfordrende oplevelse.
Søhøjlandet Golf er ikke bare en bane – det er en golfoplevelse, der kombinerer ro, naturskønhed og sportslig kvalitet på højeste niveau. Perfekt som vært for Defeuth Open.
Beskrivelse af hullerne (find den komplette huloversigt her).
- Hul 01 (Par 4 / Hcp 7).
- Beskrivelse: Et fint åbningshul, med svagt dogleg op ad bakke med out of bounds hele vejen i venstre side.
- Proens råd: Med fordel kan bolden tee’s op i venstre side for at slå væk fra Out of bounds i venstre side. I 2. slaget skal man være opmærksom på Out of bounds venstre om green og slå derfor med fordel et jern mindre for at tage dette ud af spil.
- Hul 02 (Par 3 / Hcp 17).
- Beskrivelse: Et kortere par 3 hul op ad bakke, beskyttet af bunkers på begge sider.
- Proens råd: Med out of bounds i venstre, slå mod midt green.
- Hul 03 (Par 5 / Hcp 5).
- Beskrivelse: Par 5 dogleg højre, hvor teeslaget skal placeres mellem to bunkers. Lidt ned ad bakke til green, men hvor højre side er drilsk.
- Proens råd: Slå mod midt green.
- Hul 04 (Par 4 / Hcp 11).
- Beskrivelse: Et kortere par 4 hul med greenen placeret i skovåbningen.
- Proens råd: Hold teeslaget i venstre side, for at undgå problemer med træerne i 2. slaget. Slå efter midt green og forsøg at være kort af flaget, for at undgå et drilsk put ned ad bakke.
- Hul 05 (Par 5 / Hcp 1).
- Beskrivelse: Banens sværeste hul med skov og out of bounds, som kræver koncentration i hvert slag.
- Proens råd: Spil konservativt fra tee og pas på med at komme for langt frem, da det kan give udfordringer med træerne. I 2. slaget er det vigtigt at slå efter venstre side af fairway, for at have muligheden for at ramme green i 3. Vær opmærksom på Out of bounds i 2. slaget.
- Hul 06 (Par 4 / Hcp 9).
- Beskrivelse: Flot dogleg venstre hul til en green omgivet af træer.
- Proens råd: Teeslaget skal placeres langt og i højre side af fairway, for at have fri passage til greenen. 2. slaget skal være præcist, da der ikke er meget plads til nogle af siderne.
- Hul 07 (Par 3 / Hcp 15).
- Beskrivelse: Par 3 hul med stor green, som er beskyttet af bunkers til venstre og bagved.
- Proens råd: Det handler om at ramme greenen her og sigte efter midten af green. Bedre at være kort end lang af green, da en bunker bagved kan gøre indspillet svært.
- Hul 08 (Par 4 / Hcp 3).
- Beskrivelse: Et langt par 4 hul, med vand i venstre de sidste 100 meter.
- Proens råd: Langt par 4 hul, hvor tee slaget gerne skal placeres i højre side af fairway for at få den bedste indgang til 2. slaget. I 2. slaget skal man være opmærksom på vandet i venstre side og dermed holde lidt til højre, hvor der dog er en bunker i spil. En score til handicap er en god score her.
- Hul 09 (Par 4 / Hcp 13).
- Beskrivelse: Et flot par 4 hul med udsigt udover naturen, hvor 3 bunkers i fairway gør teeslaget svært.
- Proens råd: Teeslaget skal ud imellem de 2 bunkers i venstre og den højre bunker. I 2. slaget skal man være opmærksom på, at det går ned ad bakke og ofte er det derfor et jern mindre der skal bruges. Vær opmærksom på fordybningen kort venstre af green.
- Beskrivelse: Et flot par 4 hul med udsigt udover naturen, hvor 3 bunkers i fairway gør teeslaget svært.
- Hul 10 (Par 4 / Hcp 8).
- Beskrivelse: Op ad bakke par 4 hul med svagt dogleg venstre.
- Proens råd: Teeslaget kan med fordel slås lige højre om den venstre fairway bunker. 2. slaget kan være drilsk op imod en højt placeret green beskyttet af to bunkers.
- Hul 11 (Par 4 / Hcp 10).
- Beskrivelse: Et længere par 4 hul ned ad bakke i udslaget med et svagt dogleg mod højre.
- Proens råd: Måske det sværeste teeslag på banen, hvor der er strafområde i venstre og skov i højre side. Slå teeslaget i højre side af fairway, da fairwayen falder mod venstre. 2. slaget er ikke meget nemmere, med en sø foran, så slå 2. slaget i højre side af green. 2 point på dette hul er en god score.
- Hul 12 (Par 3 / Hcp 18).
- Beskrivelse: Drilsk par 3 hul med en bred green, som er beskyttet af en bunker til højre og bagved.
- Proens råd: Valg af jern er afgørende på dette hul for at lykkes. Greenen er ikke særlig dyb og med 3 niveauer, er det vigtigt at teeslaget sidder lige i skabet for at kunne få en par.
- Hul 13 (Par 4 / Hcp 12).
- Beskrivelse: Dogleg venstre par 4 hul, hvor teeslaget er op ad bakke.
- Proens råd: De langtslående kan med fordel slå henover skoven, for at få den optimale placering til 2. slaget. Ellers handler det om at sigte mod det lille træ i højre side af fairway, for at få den rigtige indgang til flaget. I 2. slaget skal man være opmærksom på to bunkers i venstre og slå derfor mod midten af green.
- Hul 14 (Par 3 / Hcp 16).
- Beskrivelse: Længere par 3 hul ned ad bakke, med hazard hele vejen i venstre side og skov i højre.
- Proens råd: Det handler om at være præcis og slå hellere lidt for kort mod højre side af green end at satse med et længere jern eller kølle.
- Hul15 (Par 4 / Hcp 4).
- Beskrivelse: Et kort, men drilsk par 4 hul, hvor teeslaget skal placeres rigtigt.
- Proens råd: Teeslaget skal placeres på toppen af bakken i retning mod de to højre bunkers. I 2. slaget er det afgørende ikke at tabe den højre, da der her ligger en drilsk bunker. Der er fint plads i venstre til at chippe den ind. Vær ikke for lang, da dette kan give svære muligheder for at redde point.
- Hul16 (Par 4 / Hcp 16).
- Beskrivelse: Par 4 hul med bunkers placeret strategisk i fairway og bunkers til venstre for green.
- Proens råd: Et langt par 4 hul, som oftest spilles i modvind, så her skal driveren frem. Sigt mod bunkeren i venstre side af fairway, for at undgå den højre fairway bunker. I 2. slaget skal man være opmærksom på en stor fordybning i højre side, så det er vigtigt at slå i venstre side. En score til handicap er en rigtig god score her.
- Hul 17 (Par 5 / Hcp 2).
- Beskrivelse: Par 5 hul med mulighed for at nå på i 2 på en god dag. Flere bunkere i spil i udslaget og vand de sidste 150 meter.
- Proens råd: Drivet skal placeres imellem bunkerne i hver side af fairway. I 2. slaget er det vigtigt at komme over i venstre side af fairway, for at have fri passage til green. Vær opmærksom på en lumsk bunker venstre om green og vand i højre. Med fordel kan man slå den op kort og chippe ind mod green.
- Hul 18 (Par 5 / Hcp 14).
- Beskrivelse: Et nedad bakke par 5 hul med et smalt udslag med bunkers og træer.
- Proens råd: Et drilsk teeslag, med skov i begge sider. Slå ud lige venstre om de højre fairway bunkers, for at have optimale muligheder i 2. slaget. I 2. slaget går det ned ad bakke, hvor bolden ofte kommer længere end forventet, så brug et par jern mindre end normalt. Placér slaget i venstre side, så du har fri indgang til green.
Præmiebeskrivelse
Vinderen af Defeuth Open får ikke bare æren og titlen – de får adgang til noget helt særligt. Hvert år uddeler vi præmier, der er nøje udvalgt for at give vores vindere en oplevelse ud over det sædvanlige. Præmierne er kendt for at overraske, forkæle og skabe minder, som kun de få udvalgte får lov at opleve.
Vi løfter først sløret for præmierne, når vinderne står på podiet. Indtil da kan vi kun love én ting: Det bliver noget, der er værd at spille for.
Turneringsscorer vil være tilgængelig fra turneringsstart og findes på dette link.
Startlisten afventer og vil være tilgængelig før turneringsstart.
Følg dette link for turneringssiden på GolfBox.
Betingelser:
- 1. Turneringsledelsens beføjelser
- 1.1 Turneringsledelsen forbeholder sig retten til at aflyse turneringen eller tilpasse turneringsformatet ved manglende deltagerantal.
- 1.2 Turneringsledelsen forbeholder sig retten til at aflyse turneringen grundet vejrlig, baneuvedligeholdelse eller forhold, der gør spil umuligt eller uforsvarligt.
- 1.3 Turneringsledelsen kan på ethvert tidspunkt justere format, starttider eller grupperinger for at sikre forsvarlig afvikling af turneringen.
- 1.4 Turneringsledelsen kan bortvise enhver spiller, der ikke efterlever turneringsledelsens anvisninger, ikke udviser god golfetikette eller forstyrrer den sportslige afvikling.
- 1.5 Turneringsledelsen kan træffe øjeblikkelige beslutninger i tilfælde af utilsigtede hændelser, inklusive men ikke begrænset til: skader, sikkerhedshensyn, force majeure, tekniske problemer eller uforudsete organisatoriske forhold.
- 2. Deltagerforhold og tilmelding
- 2.1 Deltagere er selv ansvarlige for at indberette korrekte oplysninger ved tilmelding, herunder gyldigt handicap og eventuelle ændringer hertil.
- 2.2 Turneringsledelsen kan annullere en tilmelding, hvis deltageren ikke opfylder turneringens krav eller regler.
- 3. Spilbetingelser
- 3.1 Turneringsledelsen kan modificere lokale regler, banemarkeringer eller spillebetingelser frem til turneringsstart, hvis dette vurderes nødvendigt.
- 3.2 Midlertidige regler (fx ved vejrlig) kan implementeres med øjeblikkelig virkning.
- 3.3 I tilfælde af afbrudt spil gælder turneringsledelsens anvisninger vedrørende genstart, annullering af runder og evt. scorehåndtering.
- 4. Præmier og præmieoverrækkelse
- 4.1 Det er et krav, at modtagere af præmier er fysisk til stede under præmieoverrækkelsen.
- 4.2 Ved fravær forbeholder turneringsledelsen sig retten til at videregive, annullere eller ugyldiggøre den pågældende præmie.
- 4.3 Præmier kan ikke veksles til kontanter eller overføres til andre uden forudgående godkendelse fra turneringsledelsen.
- 5. Ansvar og sikkerhed
- 5.1 Deltagelse sker på eget ansvar. Turneringsledelsen hæfter ikke for personskade eller udstyrsskade, der opstår under turneringen.
- 5.2 Deltagere skal følge sikkerhedsanvisninger, herunder ved torden, glatte områder eller andre risikoforhold.
- 5.3 Turneringsledelsen kan stoppe spil midlertidigt eller permanent, hvis sikkerheden er i fare.
- 6. Accept af betingelser
- 6.1 Ved tilmelding accepterer deltageren automatisk alle ovenstående betingelser.
- 6.2 Turneringsledelsen forbeholder sig retten til at opdatere betingelserne frem til turneringsstart. Ændringer offentliggøres på turneringens hjemmeside.
- 7. Afbuds- og refusionspolitik
- 7.1 Afmelding skal ske skriftligt via arrangørens angivne kontaktkanaler for at være gyldig.
- 7.2 Ved afmelding mere end 60 dage før turneringsstart ydes fuld refusion af deltagergebyret.
- 7.3 Ved afmelding 60 dage eller mindre før turneringsstart ydes ingen refusion af deltagergebyret.







